af | maj 20, 2022 | Cases

NJORD@BLOX sætter fokus på naturen, klima og fællesskaber i byen

ET KUPPELDRIVHUS GIVER LY FOR REGN OG VIND PÅ SJÆLLANDSK LEGEPLADS

En naturlegeplads ønsker at få et rum, der kan give ly og læ for regn og vind på de kolde og våde dage. Selv om børnene er pakket godt ind i flyverdragter og er vant til at være udenfor, kan der godt være brug for lige at kunne trække sig tilbage.

Så kan barnet gå ind i kuplen og få en lille pause for en stund. Samtidig med at barnet stadig kan se sine legekammerater udenfor og de kan se ham eller hende. Forbindelsen til legen og de andre bliver derfor ikke brudt, men får blot en ekstra krølle.

Samtidig er der mulughed for, at alle børn kan trække ind, når der skal spises madpakker, eller når der er projekter, hvor de skal lære om planter og måske selv prøve at dyrke.

De farvede ruder giver samtidig kuplen en helt særlig værdi, da børnene kan lege med de farvede skygger på jorden, og blive facineret af hvordan de flytter sig i takt med slens bevægelse hen over himlen. Derudover vil de også opleve, hvordan de selv og deres venner skifter farver, når de flytter sig rundt mellem de farvede vinduer. Det kalder på helt nye lege, sansemæssige oplevelser og sætter gang i fantasien.