Samskabelse af et drivhus med brugere og konteksten! Kan man det?

Vi gjorde det i går.

Sammen med vores designpartner SPACEPLATES / N55 tog vi til Prags Boulevard i en bidende kold vind med trælægter, skruer, tovværk og godt med varmt tøj. Sammen med de kommende brugere af det, der i februar bliver til Dome of Life, skulle vi finde ud af hvordan drivhuset skulle placeres, på de to parkeringspladser, som NGO’en CARE stiller til rådighed for projektet. Samtidig skulle vi teste om åbningen i drivhuset føltes inviterende og om placeringen var korrekt.

Men hvorfor nu det?

Mockup’en af drivhuset var ganske primitivt og lignede på ingen måde den endelige Dome of Life. Af trælægterne byggede vi to dørindgange i den rigtige højde og bredde og stillede dem på forhånd, sådan som vi troede det ville være mest hensigtsmæssigt. Til at illustrere drivhusets størrelse, lagde vi et reb på jorden. Nu havde vi en prototype af vores drivhus i et 1:1 format.

Og netop 1:1 formatet viste sig at være vigtigt at arbejde med. Deltagerne fik hurtigt øje på en kæmpe fejl, vi havde begået. Hvis vi fastholdt placeringen af drivhuset, ville åbningen støde helt op til den bil, der holdt parkeret ved siden af. For at komme ind i drivhuset, skulle man altså kravle igennem bilen (!) Uden at dykke længere ned i denne fadæse, blev drivhuset vendt i en anden retning. Forskellige placeringer blev prøvet.

Men fælles for disse afprøvninger var, at vi arbejdede med den rigtige størrelse og på det rigtige sted. Det var derfor nemt at forholde sig til, hvordan det skulle stå – i virkeligheden. Og hvorfor. Alle var enige om, at placeringen af døren var vigtig. Folk fra hele området, skulle føle sig velkommen og inviteret til at bruge Dome of Life.

Hvis folk skal føle sig inviteret, er det vigtigt at åbningen ikke bliver for lille. Hvor vi havde forslået to døre – én på forsiden og én på bagsiden – disruptede deltagerne vores ideer og placerede dem i stedet ved siden af hinanden. I stedet for et lille lukket drivhus, havde de nu et åbent rum, der inviterede til samvær og nærvær på tværs af byens borgere og aktører.

Hvad lærte vi af det?

Jo – selv om man synes, man har verdens bedste idé, er samskabelse og test i et 1:1 format i den pågældende kontekst afgørende for at folk får det, som de allermest ønsker sig. Et drivhus er jo ikke bare en ting. I dette tilfælde er det en Dome of Life, et samlingssted, en drøm og et ønske om at skabe en social og klimamæssig forandring. Derfor er det også vigtigt at drivhuset i praksis kan fungere som katalysator – og det kræver at man producerer langt mere end blot et produkt.