Højskolen får et nyt rum til kreativitet og hvile i naturen
På den Rytmiske Højskole i Vig er der masser af natur og plads til udfoldelse. Alligevel ønsker eleverne sig flere rum til kreativitet og hvile samt samvær i naturen. Derfor er glæden stor over den nye NJORD kuppel, som næsten aldrig står tomt og får sit eget liv og indretning i og med at semesteret skrider frem. På enkeltvis trækkes eleverne ud de mørke øvelokaler og studier og opholder sig mere i naturen.
Kuplen forbinder eleverne med naturen
Kuplen blev indviet, mens det stadig var koldt. Efter en fællessamling med meditation, skrev eleverne de ord på akrylvinduerne, som de selv forbinder med ophold i naturen. Det var en god måde at invitere til at undersøge det smukke rum og til at tage kuplen i brug. Spontant opstod korsang og ikke overraskende var musikken og lyden i centrum på den Rytmiske Højskole.
Lige så stille blev kuplen taget i brug herefter. En madras, et billede af et jazz-ikon, lys og bløde tæpper dukkede op og i pauserne nyder eleverne solen i ly for vind og kulde. Her er der rum for at få en pause i hovedet. En af eleverne arrangerede en kakao-ceremoni, en anden havde endelig fundet et lokale på grunden til at dyrke yoga uden at blive forstyrret. En dag lå en af eleverne i kuplen med et tæppe på. Han var syg og kunne tanke lidt sol og lys for at komme ovenpå igen. Det er et dejligt sted mellem ude og inde, som styrker kreativitet og skaberevne og giver ro til hjernen, når der er fuld gang i højskolehverdagen med næsten 100 mennesker, som deler faglig og personlig udvikling i et stort og festlig fællesskab med masser af musik.
Et rum til kreativitet og undervisning mellem ude og inde
Kuplen har også vist sig til at være et fantastisk undervisningsrum. Her kan lyden udforskes på kor-holdet. Sangskrivningsholdet har fået plads til inspiration og et intimt rum til at dele deres kreationer og et helt særligt hold på Højskolen er ved at forberede en stor udstilling til Folkemødet i Odsherred. Det er faget: UNDREGRUND som kommer i dybden med at udforske kuplens rum. Hvordan kan det være, at vi kan nærme os naturen i et rum, der er menneskeskabt? Hvor bevæger lydbølgerne sig hen i kuplen og hvad gør det ved vores opfattelse af sted og tid? Hvordan spiller geometrien sammen med lyden og kan vi forvandle kuplen i et kæmpe instrument? Hvad gør farverne i kuplen ved os og kan vi skrive sange til dem?
Der er ingen tvivl om at nysgerrigheden bliver vækket og at NJORD kuplen har en stor tiltrækningskraft, som gør det nemt at komme i gang med at udfolde kreativiteten.
Og pludseligt foregår det hele udenfor tæt på lyset og den friske luft samt træerne og landskabet lige rundt om. Mens størstedelen foregår i øvelokaler, studier og lydisolerede lokaler, er eleverne pludseligt midt i naturen. Det er godt for deres koncentrationsevne og deres fysiske og mentale sundhed.
Inddragelse i indretningen af kuplen
Højskolen ønsker at holde kuplen som et åbent rum til kreativitet og hvile uden fast indretning. På denne måde kan hvert hold selv udfolde deres identitet og kreative evner hvert semester. Et sted med stor ejerskab og utallige muligheder for både undervisning og fritid.