NJORD KUPLENS DESIGN

Med inspiration i naturen har de prisvindende designere bag kuplen skabt et enestående rum, hvor ude og inde smelter sammen. Læs mere om kunsten og principperne bag designet herunder.

DESIGNPRINCIPPER FRA NATUREN

Naturen synes at have en forkærlighed for det sekskantede, når der skal bruges mindst mulig energi på at skabe de mest stabile og elegante løsninger. Bikuber. Sten. Skildpaddeskjoldet. Insektøjne. Saltørken.

NJORD kuppeldrivhus mimer naturens sekskantede byggesten. Formen er inspireret af søpindsvinets skal, som udgøres af et skivekonstruktionsprincip til at opnå stor styrke med en meget tynd skal. 

Ligesom søpindsvinet langsomt vokser i og med sin skal, indeholder geometrien i byggesystemet et vækstprincip. 

NJORD kuppelhus kan derfor uden problemer skaleres op og ned. 

Med avanceret teknologi gør vi som naturen: vi bygger bæredygtigt, klimatilpasset og iøjnefaldende.

PRISVINDENDE DESIGNERE

Bag den unikke og kunstneriske kuppel står en multidiciplinær trio, der bringer erfaring, kreativitet og højt specialiserede kompetencer inden for design, kunst, arkitektur og ingeniørvidenskab ind i designet. Sammen har de udviklet byggekonceptet Spaceplates, og ud fra det, designet det organiske og æstetiske kuppelhus.

Anne Bagger, ingeniør, M.Sc., Ph.D. er ekspert i bærende strukturer, geometri, mønstre og pladekonstruktion.

Ion Sørvin, kunstner fra Det Kongelige Akademi, er grundlægger af den anerkendte og prisvindende avantgarde kunstgruppe n55.

Anne Romme, er prisvindende arkitekt, forsker og Ph.D. i arkitektur fra universiteter i ind- og udland.

STORMSIKKERT

NJORDs unikke kuppel er tilpasset et barsk nordisk klima.

Kuplens sekskantede plader skaber et geometrisk mønster med en styrke, som man ikke finder i almindelige rektangulære drivhuse, orangerier og uderum.

På grund af den aerodynamiske form, er kuplen derfor egnet til at modstå stærk vind fra alle retninger, massiv regn og sne. 

Konstruktionen er regnet efter Eurocode, som er de europæiske standarder man bruger til design af bygninger. I Eurocode regner man på den såkaldte 50-årsstorm, som har en vindstyrke, der statistisk set forekommer en gang for hver 50 år.

ET UDERUM MED NYE HØJDER OG PLADS TIL AT GRO

Med 3 meter i højden får du stjernehimlen inden for
rækkevidde og en oplevelse af et rum, der
strækker sig i det uendelige.

Her er plads til mennesker, træer og planter der tilsammen skaber et nyt og sundt miljø, hvor lyset og alt
det grønne bidrager med energi, livskvalitet og en fornyet sammenhængskraft mellem natur og mennesker.

Model SIGNA leveres udelukkende i 12,5m2. 

I kuplen retter blikket sig med det samme mod himlen, skyerne og universet. Her føler jeg mig både trygt og beskyttet. Og samtidig fri og i sammenhæng med naturen. Det er en “inside-outside” oplevelse, som jeg ikke har oplevet før på denne måde.

Helmut fra Tyskland

Professor i Kommunikation

MODELLER OG DESIGNVARIANTER

Lige nu kan du vælge mellem tre modeller. Model SIGNA er elegant og let og fås flere farvedesigns. Model LIBRA er lidt mindre og derfor perfekt egnet til private haver. Model TERRA er markant i sit udtryk, med markedet absolut mest futuristiske design.

GÅ PÅ OPDAGELSE I KUPLERNE PÅ EN DIGITAL RUNDVISNING

MODEL SIGNA

NJORD kuplen på Den Rytmiske Højskole

NJORD FORMFULDENDTE SIGNATURKUPPEL

Opdag en unik og smuk kuppel med MODEL SIGNA – et symbol på naturens fuldendte former og harmoni. Denne elegante struktur giver dig 12,5 m2 plads til at skabe din egen oase for fordybelse, leg og samvær hele året rundt. Med en ekstra bred dør, oplukkelige vinduer og ekstra ventilation er SIGNA designet til at være behagelig fra tidlig forår til sen efterår.

Glæd dig over en kuppel, der passer perfekt ind i den private have, det urbane landskab, på en legeplads eller loungen på taget. Med SIGNA kan du skabe et harmonisk rum, hvor natur og mennesker mødes. Få en unik ramme for ro, kreativitet og fællesskab. 

DESIGNVARIANTER TIL MODEL SIGNA

Designet er tilbageholdende og elegant. Du kan beslutte dig for et stilrent og transparent look eller du kan vælge at sætte kuplen endnu mere i scene med farvede vinduer i transparent akryl. Vælg blandt vores to farvedesign Kongsøre og Isefjord eller design dit eget drivhus med vores digitale værktøj.

TRANSPARENT

MODEL SIGNA

Det elegante og tidløse danske design skaber et anderledes uderum. De ekstra brede døre giver plads til trillebøren, barnevognen eller kørestolen, så alle kan være med og får glæden af duften, farverne, planterne og den smukke arkitektur.

Får du på et senere tidspunkt alligevel lyst til flere farver, kan du nemt bestille et par ekstra akrylpaneler og skifte dem ud i dit luksuriøse og kunstneriske drivhus.

Har du lyst til at se model SIGNA, så kontakt os. Så finder vi en tid, der kan passe dig.

farver anderledes drivhus, uderum, orangeri, lysthus, kuppel, dome

DESIGN KONGSØRE

MODEL SIGNA

Rød – blå – violet: Giv slip og giv plads til naturens kraftfulde toner hele året rundt. Et design, som giver livsenergi og styrke. Få nyt udsyn og forkæl dig selv med dette eksklusive kunstværk, som skaber en iøjnefaldende signatur på dit yndlingssted i naturen. Når solen leger med de geometriske strukturer og farvede transparente vinduer, vil du synke lykkeligt ned i kuplens skønhed.

Oplev verdens smukkeste drivhus i blå-grønne nuancer og unikt dansk design.

DESIGN ISEFJORD

MODEL SIGNA

Forkæl dine sanser med denne yderst stilfulde reference til havet og de smukke blå-grønne nuancer. Farvesammensætningen fremhæver særligt kuplens geometri og emmer af maritimt luksus.

Grøn og blå har en afslappende og beroligende effekt på os mennesker og er netop et perfekt match til naturens egne nuancer. Her får du et fredfyldt åndehul fra den travle hverdag og kan fordybe dig i naturens skønheden og kuplens kunstneriske udtryk.

Oplev verdens smukkeste drivhus i blå-grønne nuancer og unikt dansk design.

DESIGN TULIPAN

MODEL SIGNA

Fuld af magi og kærlighed. Træd ind og mærk, hvordan energien strømmer gennem krop og sind, mens du får lyst til at udforske de mange farver og former i kuplen. Skyggerne i de røde, orange og pinke nuancer er særlige kraftige og smukke i Tulipan kuplen.

Yoga-time eller cocktail-party – i denne kuppel får du en magisk ramme for lige det du trænger til.

SPECIFIKATIONER TIL MODEL SIGNA

Model SIGNA fås udelukkende i 12,5 m2 og produceres i 100% genanvendt akryl, 70% genanvendt aluminium.
Standardmodel leveres uden farvede ruder. Ønsker du farvede ruder, kan du vælge farvedesign Isefjord, Tulipan eller Kongsøre. Der er også mulighed for, at du kan skabe dit eget design. Det kan du gøre med dette nemme og intuitive digitale værktøj.

I prisen er følgende inkluderet:

  • Fire oplukkelige vinduer
  • Fire vinduesoplukkere
  • Dobbeltdør i unikt design
  • Dørstopper og 10 kroge til ophæng
  • RUKO lås til dør
  • Udluftningsspjæld
  • Rådgivning fra start til slut

Se vores aktuelle priser og produktbrochurer

Har du lyst til at se model SIGNA, så kontakt os. Så finder vi en tid, der kan passe dig.

 

 

MODEL LIBRA

Oplev verdens smukkeste drivhus i blå-grønne nuancer og unikt dansk design.

LIBRA FOR ABSOLUT FLEKSIBILITET

Denne model er SIGNAS lillebror, der åbner op for muligheden for at skabe en fredfyldt oase selv i mindre haver. Med sine 8m2 bevares den fantastiske rumfornemmelse med højt til loftet, hvilket giver plads til samvær, fordybelse eller endda en nat under stjernerne. LIBRA er synonym med absolut fleksibilitet og takket være sin ekstra lette vægt kan den løftes med lethed ved hjælp af en kran. Denne kupel er skabt til at tilpasse sig ethvert miljø og modstår sne og storm. LIBRA er ikke kun ideel for mindre haver, men kan også løfte din rooftop-oplevelse til nye højder. 

Specifikationer for model LIBRA

Model TERRA fås udelukkende i størrelsen 8m2.

Det er konstrueret af 100% genanvendt akryl, mindst 70% genanvendt aluminium og popnitter.

Standardmodel leveres uden farvede ruder. Ønsker du farvede ruder, kan du snart vælge et af NJORDs nye farvedesign til MODEL LIBRA eller du kan skabe dit eget design. Det kan du gøre med dette nemme og intuitive digitale værktøj.

I prisen er følgende inkluderet:

  • To oplukkelige vinduer
  • To vinduesoplukkere
  • Dør i unikt design
  • Dørstopper og 5 kroge til ophæng
  • Udluftningsspjæld
  • Rådgivning fra start til slut

Se vores aktuelle priser og produktbrochurer

Har du lyst til at se model SIGNA, så kontakt os. Så finder vi en tid, der kan passe dig.

 

MODEL TERRA

Oplev verdens smukkeste drivhus i blå-grønne nuancer og unikt dansk design.

MED PLADS TIL FÆLLESSKABET

Model TERRA findes i følgende størrelser: 12,5 m2, 21,5 m2, 30m2, 40m2, 50m2, …100m2.

De mange størrelser gør kuplen særlig velegnet til offentlige byrum, legepladser, sygehuse, fællesskaber eller institutioner, som ønsker at skabe et hyperlokalt naturrum til fx. borgere, elever, gæster, patienter eller medarbejdere.

Specifikationer for model TERRA

Model TERRA fås i følgende størrelser: 12,5, 21,5, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100m2.

Det er konstrueret af 100% genanvendt akryl, 70% genanvendt aluminium,  naturgummi og popnitter.

Skal du bruge kuplen til et projekt med din forening eller virksomhed, anbefaler vi at du kontakter os tidligt i processen, da der kan være specifikke krav i byggeprojekter med erhvervs- eller offentlig formål, som vi skal tage hensyn til. Vi vil derfor altid lave et pakketilbud til dig, som indeholder projektering, tegning, rådgivning og montering.

I prisen er følgende inkluderet per kuppel:

  • Fire oplukkelige vinduer
  • Fire vinduesoplukkere
  • Dobbeltdør i unikt design
  • Dørstopper og 10 kroge til ophæng
  • Udluftningsspjæld

Se vores aktuelle priser og produktbrochurer

Har du lyst til at se model TERRA, så kontakt os. Så finder vi en tid, der kan passe dig.

VÆLG DIT YNDLINGSDESIGN

Vil du gerne lege med kuplens farver og designe din hel egen stil? Design selv og test forskellige farvedesigns i vores digitale værktøj.

Design selv

Du er naturligvis også inviteret med ind i designet af Kuppelhuset. Det er en vigtig del af NJORDS filosofi.

Derfor har vi udviklet et digtalt værktøj, hvor du nemt og fleksibelt kan tilpasse hvilke farver kuplens vinduer skal have. Du får endda prisen på kuplen direkte på skærmen.

Ønsker du andre farver end dem, der er angivet,
kontakt os for en snak om dine drømme.

Har du brug for rådgivning omkring design af vinduer eller valg af kuppelmodel, så kontakt os. Vi står altid klar til at rådgive dig. 

Produktinformation

Her finder du information om vores materialer, produktion og service. Vi hører gerne fra dig, hvis du synes der mangler noget.

MED MENNEKSER OG NATUREN FOR ØJE

Kvaliteten af ​​design skal ikke kun måles på kvaliteten af ​​materialer, æstetik og funktionalitet – ægte kvalitet opnås kun, hvis designet er lavet under ansvarlige forhold, hvor man ikke skader hverken mennesker eller planeten. Derfor er vi meget omhyggelige med at udvælge vores materialer og de leverandører vi handler med.

Download vores faktaark og find nyttig information til leverandører og arkitekter.

100% GENANVENDT AKRYL

Vinduerne i kuppeldrivhuse er lavet i akryl. Det anvendes ofte i stedet for glas, når der er brug for et slidstærkt materiale med glasligende egenskaber. Du kender det måske fra brilleglas, forsatsruder, skilte og TV-skærme. Nogle drivhuse på markedet opføres i polycarbonat. Men hos NJORD ønsker vi ikke at gå på kompromis med hverken æstetik eller bæredygtighed. Det er nemlig kun akryl som kan genanvendes 100 % og som giver kuppelhuset det unikke æstetiske udtryk med de transparente og farvede ruder som tillader det smukke lysspil og unikke udtryk.  

Akryl vejer mindre end det halve af glas og isolerer bedre end glas. Akryl er 12-20 gange stærkere end glas og derved mere modstandsdygtig overfor slag. Når akryl splintrer, er det, i modsætning til glas, i store stykker med relative stump kanter.

Akrylen er testet for de belastninger, der svarer til hvad plader og samlinger udsættes for under en 50-årsstorm (plus sikkerhedsfaktorer, som foreskrevet i Eurocode). Tests er lavet ved stuetemperatur og ved minus 18 grader.

GENANVENDT ALUMINIUM

Kuplens lister er lavet af mindst 75% genanvendt aluminium og er som udgangspunkt ulakerede (ubehandlet aluminium). Mod et tillæg kan de lakeres i en RAL-farve efter dit eget valg.

Vi bruger aluminium af mange grunde. For det første er det vedligeholdelsesfrit i modsætning til træ. 

Derudover kan aluminium genanvendes i det uendelige. Det betegnes derfor som et material med permanente egenskaber – dvs. et materiale, der ikke forbruges, men bruges om og om igen uden at miste sine vigtige egenskaber.

Den energi, der anvendes til førstegangsfremstillingen af aluminium, ‘bindes’ i metallet, og derfor kræver omsmeltning kun en brøkdel – 5% – af den oprindelige energi. Energien er så og sige ‘deponeret’ i metallet for fremtiden.

UDLUFTNING

Det er vigtigt med god udluftning i Kuppelhuset,  hvis man vil have sunde og glade planter.

Uden tilstrækkelig ventilation, vil der opstå en række udfordringer. Udluftningen hjælper med at forebygge svampeangreb, stabilisere temperatur og fugtighed. Samtidig giver det planten mulighed for at få frisk luft, så den kan ånde, danne fotosyntese og vokse sig stærk.

Derfor er der naturligvis installeret automatiske eller manuelle vinduesåbnere i alle NJORDs Kupler. Elektricitet er derfor ikke nødvendig.

I bunden af Kuppelhuset er der i sat spjæld for at skabe cirkulation i luften.

Vinduesåbnerne er stormsikrer.

FUNDAMENT

Det er dit ansvar, som kunde, at forberede en fuldstændig plan og stabil grund forud for opsætning af Kuppelhuset. Uden en planeret grund, er det ikke muligt at opsætte kuplen.

Hvis du ønsker betonfundament, punktfundament eller træterrasse, skal du selv klargøre dette, inden kuppelhuset opsættes. Vores erfaring er at der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Det er også muligt at montere kuplen med jordspyd. Spørg os for rådgivning om den bedste løsning i dit projekt.

Støbt betonfundament

Den bedste løsning for at undgå at fugten trænger ind nedefra. Det kræver dog at du sætter en tætningsfuge i bunden af kuplen, da regnvand vil blive liggende på betongulvet og kan trænge ind i kuplen.

Træterrasse

En æstetisk meget smukt løsning, som giver masser af udluftning og mulighed for at der ikke samler sig regnvand på fundamentet. Men det kan selvfølgelig blive lidt fodkoldt med alt den udluftning. Spørg os, hvis du er interesseret i at se eksempler på træterrasser eller for eventuelle tilbud på nogle af vores udstillingsmodeller.

MONTAGE & OPSÆTNING 

Alle har hørt om, hvor vanskeligt det kan være, selv at opsætte et drivhus, en dome eller et orangeri. Det er ikke den bedste start, når man endelig har truffet en beslutning om at realisere en drøm. Derfor synes vi i NJORD, at du som kunde skal have den bedste oplevelse – hele vejen. Derfor tilbyder vi helt ekstraordinært, at der kommer en byggeleder ud til dig, når du skal have sat din kuppel op. Han eller hun vil hjælpe dig og dit byggeteam med at bygge det. Afhængig af størrelse vil det tage 1-3 dage. Hjælp til montage er inkluderet i prisen.

Men det er dit ansvar som kunde, at forberede en plant og stabil grund forud for opsætning af kuplen. Uden en fuldstændig planeret grund, er det ikke muligt at opsætte kuplen.

Du er også selv forpligtet til at forestå og indhente eventuelle tilladelser og/eller godkendelser fra relevante myndigheder, inden opsætning af Kuppeldrivhuset samt sikre, at jordbundsforhold og evt. lednings- og rørnet ikke er til hinder for opsætning af Kuppeldrivhuset.

orangeri kuppel drivhus uderum dome

VEDLIGEHOLD 

Kuppelhuset er stort set vedligeholdelsesfrit. Det har brug for at blive vasket 1-2 gange om året – præcis som andre drivhuse og orangerier.

En god måde at få ruderne rene igen, er ved at tage en opvaskebørste og en spand med brun sæbe og lunkent vand og så ellers bare i gang med at skrubbe. Lad sæben sidde i ca. 15 min. Dette giver sæben nok tid til at opløse alger og snavs. Efter de 15 min er gået skyller man siderne af med vand fra vandhanen, en vandslange eller en højtryksspuler.

OBS!!! DER MÅ IKKE ANVENDES PRODUKTER, DER INDEHOLDER SPRIT. DET KAN AKRYLEN IKKE TÅLE.

BYGGETILLADELSE 

Det er tilladt at opføre sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50m2 uden ansøgning om byggetilladelse, hvis bygningsreglementet, herunder byggeretten og anden lovgivning er overholdt. Ved sekundær bebyggelse forstås garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende bygninger. Overstiger den sekundære bebyggelse arealet 50 m², er der altid krav om byggetilladelse.

Et drivhus, orangeri mv. er en sekundær bebyggelse, som er tiltænkt brugt til vækst af grøntsager, frugt og blomster og tiltænkt kortvarige ophold og dermed ikke beboelse.

Et drivhus, orangeri mv. kan efter reglerne om sekundær bebyggelse opføres tæt på skel. Det er derfor hensynet til brandsikkerhed og begrænsningen af nabogener der begrunder, at drivhuse, orangerier mv. kun anvendes til kortvarigt ophold, ligesom det gælder for de øvrige sekundære bygninger. Hvis du vil være helt sikker, så kan du orientere dig på Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m2

Du kan læse mere på bekendtgørelse af lov om planlægning. Hvis du ønsker at opføre en kuppel på mere end 50m2, skal du have en byggetilladelse.

En byggetilladelse er en godkendelse fra kommunen, der tillader, at du udfører dit byggeri. Tag kontakt til teknisk forvaltning i din kommune eller læs mere Byg og miljø, hvor du kan lave din byggeansøgning.

OPMÅLING

Vi ved hvor svært det kan være, at forestille sig præcis hvor kuppeldrivhuset skal stå. Derfor hjælper vi gerne med opmåling. I denne proces, får du også mulighed for at vurdere, hvor stor en kuppel du skal vælge og hvordan den skal placeres i forhold til lys og skygge.

Opmålingen vil også give dig mulighed for at finde ud af, om der er plads til dine havemøbler og hvordan de skal placeres i forhold til døren.

Vil du vide mere, så kontakt os. Alle spørgsmål er velkomne. 

FACILITERING AF FÆLLESSKABER

Vi er eksperter i fællesskabsdannelse og hjælper jer med hvordan villakvarteret, seniorbofællesskabet, opgangen i andelsboligforeningen eller medarbejderne får et levende fællesskab, med aktive og engagerede brugere med kuppeldrivhuset som det centrale omdrejningspunkt.

Alle processer og tiltag igangsættes ud fra filosofien om demokratisk medborgerskab, empowerment og stedbundne handlinger.

PRODUKTBROCHURER OG PRISER

Dansk design med fremtiden for øje - stormsikkert, minimal vedligeholde og med fokus på natur, klima og ypperste håndværksmæssige kvalitet

SECOND HAND MODELLER

NJORD designer og producerer med fokus på kvalitet, holdbarhed og et minimum af vedligeholdelse. Derfor er et genbrugsmodel et godt valg. I øjeblikket har vi ikke flere modeller til salg, men hold øje her.

Model SIGNA – Tulipan 2023 – SOLGT

Tulipan-kuplen er fra 2023 og lyser i magiske farver med særlig kraftige skygger. Kuplen har tjent som messehus på Ledreborg livsstilsmesse lige foran det smukke slot. Med de smukke røde og lyserøde nuancer har kuplen en særlig stor tiltrækningskraft overfor børn og kreative sjæle.

Tilbudspris
70.000 kr. ex. moms

Montage og platform er ikke inkluderet i prisen.

Model SIGNA – Isefjord 2022 – SOLGT

Dette elegante model i blå-grønne nuancer er blevet brugt som messehus i København. Efterfølgende blev kuplen til rammen for vinterstemning på Copenhagen Zoo. Lige nu står kuplen lige ved siden af NJORDs produktionslokale i Vig. Kuplens farvedesign passer særlig godt til åbne arealer med en stor himmel eller vand i baggrunden. Farverne er mere tilbageholdene i meget grønne områder.

Tilbudspris:
50.000 kr. ex. moms

Montage og platform er ikke inkluderet i prisen.

Model SIGNA – Kongsøre 2022 – SOLGT

Med denne kuppel får du alle NJORD farver i en model. Det er vores mest populære farvedesign og du har måske set netop denne kuppel på Islands Brygge eller ved BLOX i Købenahvn, hvor den har været ramme for et hav af spændende kulturarrangementer – og så har den været med på en messe. Kuplen er særlig flot i grønne omgivelser og kan – som alle NJORD kupler – også sættes nemt i scene med belysning om aftenen.

Tilbudspris:
30.000 kr. ex. moms

Montage og platform er ikke inkluderet i prisen.

VIL DU VIDE MERE?

Udfyld vores kontaktformular og vi kontakter dig hurtigst muligt. Du kan også ringe direkte til 40 59 17 17 eller sende en mail til info@njord.green. Fortæl os om dine ønsker og kuppeltanker. Vi glæder os til at høre fra dig.