Drivhuset som boundary object

af | okt 13, 2020 | Nyheder

Boundary objects are objects which are both plastic enough to adapt to local needs and constraints of several parties employing them, yet robust enough to maintain a common identity across sites. They are weakly structured in common use, and become strongly structured in individual-site use. …The creation and management of boundary objects is key in developing and maintaining coherence across intersecting social worlds.” Sådan blev grænseobjekt-begrebet defineret af Susan Leigh Star og James R. Griesemer i 1989 og er siden blevet adapteret som et kendt begreb inden for sociologien. Men hvorfor nu bringe det på banen på en hjemmeside om drivhuse til boligforeninger og urban farming? Hvad har svagt strukturerede genstande at gøre med dyrkning af grøntsager i menneskelige fællesskaber?

Før i tiden var folk omgivet af en stor familie med forældre, bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner i et mindre bysamfund, hvor alle kendte alle. I dag lever de fleste i uden geografisk nærhed til familie og slægtninge. Og selv om man bor i en landsby, et villakvarter med en grundejerforening eller i en andelsboligforening, er der ingen garanti for hverken kendskab eller venskab.

Vi hilser måske ikke engang på hinanden, når vi mødes i trappeopgangen. For hvad skulle vi egentligt mødes om? I en boligforening i byen med 100 lejligheder tales der måske ti forskellige sprog. Måske er folk mellem 0 og 100 år. Måske repræsenterer de 25 forskellige sportsgrene, 70 forskellige hobbyer og 15 forskellige indkomstniveauer. Måske læser de Jyllandsposten, Børsen eller sværger til Fries before Guys, Pinterest eller Instagram. Måske er der nogen med en 9. klasse, andre med gymnasiet. Nogle er frisører, direktører eller forskere på et universitet. Nogle holder til højre. Andre til venstre. Nogle har tatoveringer, mens andre er skaldede eller har fået ny hofte. Nogen bevæger sig rundt i kørestol, mens andre tager Teslaen.

Livet leves på millioner af måder, og linsen vi ser verden igennem, er forskellig alt efter hvilken farve vi kikker igennem, og hvor vi placerer os i verden, mens vi gør det. Derfor er det svært at stoppe op på trappen og tage fat i en fremmed og spørge hvordan det går. Og derfor er det så svært at nærme os hinanden. For hvad skal vi snakke om og hvordan skal vi snakke om det. Det sproglige og ordet bliver den eneste lim, vi har imellem os. Og netop fordi ordene både kan være svære at sige og svære at forstå er det at skabe relationer på tværs af alder, kultur, sprog og klasse vanskeligt for de fleste.

I stedet for at anvende ord som relations-lim, kan vi gøre noget andet. Vi kan gøre noget. Skabe handlinger sammen. Handlinger, der er neutrale, men som alligevel binder os sammen. Men hvilken slags handlinger er det? og hvordan bygger vi anledninger op til at de kan ske?

I boligforeninger, grundejerforeninger og i andre typer fællesskaber bruger man ofte ‘festen’ som en anledning til at skabe sociale relationer. Men disse fester foregår desværre ofte kun et par gange om året. De fungerer fint som et frirum til at skabe nye bekendtskaber, men fordi de forekommer så sjældent, fungerer de mere som en parentes i hverdagen, end som et egentligt rum, hvori nye fællesskaber kan opstå. der er brug for at gentænke, den måde vi møder hinanden.

I drivhuset kan der dyrkes planter. Her kan man så radiser, dyrke tomater eller thailandsk basilikum. Man kan passe sit citrontræ, udplante julestjernen eller høste sin vin. Man kan vise sine børn hvordan man graver i jorden. Vande planter med naboen eller nyde varmen og duftene – veksle et par småord med overboen og bytte frø med underboen. I drivhuset kan man mødes om konkrete opgaver eller ukonkret samvær, hvor det er planterne og jorden der definerer rummet. Her er det ikke den der råber højest eller har ordet i sin magt, der bestemmer hvad der skal ske. Her er det farven grøn, blomsterne og afgrøderne, der sætter dagsordenen.

Drivhuset er derfor det perfekte boundary object. En hver kan komme med sin egen betydning og meningsdannelse og alligevel beholder det sin form og sin funktion. Det samler på kryds og forener på tværs, hvad hverken ord eller fester kan gøre.