Mønstre og geometri findes overalt i naturen, men ofte ser vi en forkærlighed for den sekskantede struktur. Bikuber. Sten. Insektøjne. Saltørken. Og skildpadden.
Skildpaddens skjold er dannet af hexagon-formede underenheder. Forskere mener, at skjoldet er dannet ud fra denne struktur, fordi hexagonet kan dække en kurvet overflade med et minimalt materialespil. Naturen lander således på hexagonet, når der skal bruges mindst mulig energi på at skabe de mest elegante løsninger.
Samtidig er hexagonet kendetegnet ved at være en utrolig stabil geometrisk form. Skæringspunkterne i et hexagon mødes i 120 grader, som er det optimale mekanisk stabile arrangement, hvor de interagerende kræfter alle er i balance.
I NJORD ønsker vi at skabe større balance mellem natur og mennesker. Derfor forsøger vi også at anvende et design, der mimer naturens geniale opfindelser. Drivhusene i NJORD er derfor baseret på byggesystemet Spaceplates.
Spaceplates er et hexagon, der ligesom skildpaddens skjold og bikubens celler forsøger at skabe en form, der på én gang bruger så lidt materiale som muligt, til at dække det størst mulige areal – samtidig med at det skal være så stærkt, at det kan modstå naturens luner.
På den måde er NJORDs drivhuse, med udgangspunkt i naturens eget design, konstrueret så materialeøkonomisk som muligt. Samtidig gør systemets geometri og konstruktive egenskaber at de hexagonformede klimaskaller uden problemer kan skaleres op og ned, så drivhuset kan tilpasses brugerens behov.
“The force that makes the winter grow its feathered hexagons of snow, and drives the bee to match at home. Their calculated honeycomb is abacus and rose combined. An icy sweetness fills my mind, a sense that under thing and wing lies, taut yet living, coiled, the spring.” – Jacob Bronowski