Forskere mener, at de næste ti år er kritiske i forhold til at minimere de kolossale klimaforandringer, der udgør en trussel for vores eksistens.

En ny bog redigeret af bl.a. den danske professor Jens Hoff peger på grønne fællesskaber, som en vej at gå i den grønne omstilling. Som forfatterne siger, er det ikke nemt at bygge en bæredygtig fremtid. Tidligere tiders forsøg har ikke medført den store succes.

Der skal noget nyt til. Og forfatternes bud på dette nye, er en fællesskabsbaseret tilgang. Dermed udfordrer de det fokus, der hidtil har være på en statsdreven eller individualiseret tilgang til at redde verden.

Bogens metier er at udforske og diskutere, hvordan netop fællesskaber, kan være med til at igangsætte nye normer og adfærdsmønstre. Som Jens Hoff og kollegaer udtrykker det:

                           ”What is fascinating, however, and a source of great hope, is that increasing number of communities are experimenting, trying, failing, trying again, and designing in this process new technologies, new forms of governance, and new lifestyles. They are, indeed, reinventing the world, even though they start doing this at the scale of a green cooperative, an eco-village or a transition city. In other words, these communities are engaging in an exciting knowledge production and learning process in which creativity and experience are keys.” (Hoff et al. 2020; 11)

De grønne fællesskaber er ofte karakteriseret ved at turde gå nye veje, igangsætte eksperimenter der udfordrer eksisterende dyrkningsformer, levevis, økonomiske systemer etc. Fællesskaberne opstiller 1:1 fremtidsscenarier i et her og nu, som interesserede kan forholde sig til, lære af og finde inspiration i.  Eksperimenterne påvirker ikke blot andre grupper eller individer – men kan også få indflydelse på lokal og national policy-making.

I NJORD designer vi drivhuse til fællesskaber – men vi er også involveret i og stærkt optaget af at skabe fællesskaber til drivhusene. Vi mener, at hver en handling tæller i forhold til at skabe en mere bæredygtig verden. Men samtidig ved vi også, hvor svært det er at agere aktivist i sin egen hverdag.

Ved at indgå i et fællesskab omkring dyrkning af planter og mindske afstanden mellem jord til bord, bliver det meget nemmere at ændre sin hverdagsadfærd. Det normsæt, der bliver dannet i fællesskabet, vil med tiden udgøre en struktur for handlinger, normer og adfærd. Strukturen vil betyde, at det enkelte individ ikke længere behøver at forholde sig bevidst til sine klimavalg. I fællesskabet er der allerede truffet en beslutning, og denne beslutning danner en hverdagsnorm, som man indgår i. De bæredygtige valg bliver nærmest en naturlighed.

Vi vil rigtig gerne være med til at kickstarte denne naturlighed. Når vi bygger et fællesskabsdrivhus, hjælper vi derfor også med at få skabt nogle rutiner omkring dyrkning i drivhuset og det fællesskab, der skal bære det. På den måde bidrager vi forhåbentligt til at både den sociale og klimamæssige bæredygtighedsbølge vokser sig endnu større.

Litteratur:

Hoff.J., Gausset, Q., Lex, S. (Eds.) (2020) The Role of Non-State Actors in the Green Transition – Building a Sustainable Future. Routledge.