af | jan 23, 2023 | Cases

Et trygt uderum med plads til at gro

Midt på Nørrebro i De Gamles by ligger Den Bemandede Legeplads Byoasen, som får børn ud i naturen. Et åndehul for børn, der gerne vil lege i trygge omgivelser, blive venner med en kanin og samle nylagte hønseæg. Her er der luft og højt til himlen og plads til drømme. I mange år, havde Byoasen drømt om et ekstra drivhus. Det fik de også, men kunne hurtigt konstatere, at glasvinduerne ikke holdt til meget. den stærke vind og de lidt for mange sten, blev en farlig cocktail. Så selv om drivhuset var nyt, blev de nødt til at skille sig af med det.

I stedet faldt valget på en NJORD Kuppel i design Kongsøre. En smuk og børnevenlig kuppel, med ekstra bred dør og i en stormsikker konstruktion. Vinduerne af 100% genanvendt akryl gør, at hverken børn, personale eller forældre skal bekymre sig om farlige glasskår. Forældre kan trygt sende deres børn afsted og med god samvittighed lade dem lege i kuplen. Akrylen er relativ slagfast. Og skulle den gå i stykker, vil den aldrig splintre, men derimod bare blive ødelagt med en fin revne. Og derefter kan vinduet nemt blive skiftet igen.

Byoasen har fået sig det smukkeste uderum, der inviterer børn ud i naturen til leg, læring om planter, dyrkning og ophold. Et rum, hvor der er lunt og læ for regn og vind. Et rum der kalder på magiske oplevelser, samvær og masser af fællesskab. Tillykke til Den bemandede legeplads Byoasen.