
Design og konstruktion
Vores uderum er designet og produceret med omhu og certificeret for fuld gennemsigtighed. Læs mere om tankerne bag og bliv klogere på designet.
Designfilosofi
Inspireret af naturen
Med afsæt i naturens designprincipper har vores designteam skabt en serie af uderum, som er i harmonisk balance med sig selv.
Produktdesignet tager udgangspunkt i den sekskantede form, der gennem årtusinder har bevist sin styrke i naturen. Formen går igen i alt fra bikuber over skildpaddeskjold til den smukke skal, der beskytter søpindsvinet, som er vores primære inspirationskilde.
Ud fra et biomimetisk princip, hvor hexagoner sammenføjes til en selvbærende struktur har vi udviklet grundformen vores robuste og materialeøkonomiske uderum. Geometrien i designet gør det muligt for os at producere og levere uderum i flere forskellige størrelser alt efter pladsbehovet og kundens ønsker.
Designet af NJORDs uderum er baseret på det innovative konstruktionskoncept SPACEPLATES udviklet af udviklet af Anne Romme og Anne Bagger i designkollaborativet N55.
Mød designerne
Bag vores uderums karakteristiske design står en prisvindende trio funderet på dybt specialiserede kompetencer inden for ingeniørvidenskab, design og arkitektur. Sammen har de udviklet byggekonceptet Spaceplates, som danner grundlaget for vores uderum.
Anne Bagger
Ingeniør, M.Sc., Ph.D
Anne Bagger arbejder som freelance ingeniør, produktudvikler og designer. Hun har som ekspert i bærende strukturer, geometri og pladekonstruktion bidraget markant i forhold til den tekniske konstruktion.
Ion Sørvind
Kunstner og designer
Med en uddannelse fra Det Kongelige Danske Kunstkademi har Ion Sørvind arbejdet bredt inden for kunst og design, og han er blandt andet grundlægger af det prisvindende design- og kunstkollaborativ N55.
Anne Romme
Arkitekt, Lektor, Ph.D.
Anne Romme er arkitekt og lektor på Det Kongelige Akademi. Hun forsker i fremtidens boliger og bygger bæredygtige huse inspireret af naturens geometrier. Hun er stifter af bachelorprogrammet Finder Sted.
NJORDs unikke design er ikke blot smukt og sanseligt; der er også en mening bag.
De sekskantede felter skaber et geometrisk mønster med en styrke, som man ikke finder i almindelige rektangulære orangerier og uderum.
Uderum med mening
Vores uderum er designet med det formål at skabe en unik og ramme, hvor mennesker kan lade op eller fordybe sig, alene eller i fællesskab.
Ordentlighed
Dansk design med et cirkulært mindset
Hos NJORD tænker vi på både nutiden og fremtiden. Derfor er det naturligt for os at tænke miljø og ansvarlighed ind i alt, hvad vi gør.
Vores designfilosofi bygger på omtanke og en bevidst tilgang til materialevalg. Vi anvender 100% genanvendt akryl, og produktionen af aluminiumsrammerne foregår på en højt specialiseret fabrik i Tyskland, hvilket sikrer både ordnede forhold og minimeret transport. Akrylruderne håndskærer vi selv til hvert enkelt projekt på vores eget værksted i Vig på Sjælland, hvor vi har fuld kontrol med både finish og spild.
Konstruktion
Naturlig styrke
Med inspiration fra søpindsvinets tynde, men stærke skal og ved hjælp af et avanceret skivekonstruktionsprincip, forener vi lethed og styrke i et unikt design, hvor form og funktion går op i en højere enhed.
Ventilation
Vores uderum kan udstyres med automatiske eller manuelle vinduesåbnere alt efter, hvordan rummet skal benyttes.
100% genanvendt akryl
Vores ruder er fremstillet i akryl, som er oplagt, når der er brug for et holdbart og sikkert materiale med glaslignende egenskaber.
De transparente og farvede ruder af genanvendt akryl giver vores kupler deres unikke udtryk. Men som materiale akryl også andre fordele. Sammenlignet med glas vejer det mindre, isolerer bedre og er op til 20 gange stærkere. Akryl er dermed langt mere slagfast, og skulle uheldet være ude, splintrer det – i mosætning til glas – i store, relativt stumpe stykker, som er lette at fjerne.
Designet til genbrug
Vores uderum er “designed for disassembly” med cirkularitet for øje, og de kan skilles ad med simple værktøjer. Det giver dig mulighed for at flytte dit uderum, sælge det videre eller lade materialerne indgå i et nyt livscyklusforløb, hvis dit behoveændrer sig.
Skabt til det barske nordiske klima
På trods af de lette materialer sikrer den unikke konstruktion, at vores modeller er både storm- og snesikre og dermed også klar til fremtidens mere ekstreme vejr.
Certificeret storm- og snesikker
NJORD er et godt valg, hvis du søger et holdbart uderum, der kræver minimal vedligeholdelse. Konstruktionen er både storm- og snesikker, hvorfor udehusene kan placeres på mange måder – også udsatte steder, nær kyster m.v.
Uderummene er udviklet i overensstemmelse med Eurocodes – de europæiske standarder for bygningsdesign. Det betyder, at de er skabt til at modstå såkaldte 50-årsstorme. Akrylpladerne og samlingerne er testet under tilsvarende belastninger – med ekstra sikkerhedsfaktorer, som foreskrevet i Eurocodes.
Testet af Rambøll
Til beregning af stormsikkerheden har vi fået hjælp af ingeniørfirmaet Rambøll. Herunder kan du downloade faktaark på vores modeller.
Download
Faktark – TERRA
Faktark – SIGNA + LIBRA
LCA-certificeret og EPD-deklareret
Med uderum fra NJORD får du både funktionalitet, æstetik og dokumenteret ansvarlighed.
Fuld transparens
Når du vælger et uderum fra NJORD, får du ikke blot et unikt uderum. Du får også gennemsigtighed i forhold til produktets klimaaftryk. Vores kuppel har gennemgået en detaljeret Life Cycle Assessment (LCA) og er 3. parts certificeret. Derudover er kuplen – som verdens første – i 2024 også blevet EPD-deklareret. Det betyder, at du har adgang til tredjepartsverificerede data om materialernes livscyklus og miljøpåvirkning.
For større byggeprojekter gør disse certificeringer det langt lettere at integrere vores uderum i DGNB-beregninger, hvilket sparer værdifuld tid i bæredygtighedsberegningerne.
Sagt på en anden måde: Med NJORD får du både funktionalitet, æstetik og dokumenteret ansvarlighed.
Mere information
Herunder kan du finde mere information om vores produkters konstruktion, livscyklus og miljøpåvirkning.
Download
Faktark – LCA
Link til EPD-databasen